Den lille ordbog om ure

Hvis du er en smule ny inden for denne skønne verden af mekaniske ure, så kan du ikke undgå at støde på en masse nye udtryk og ord, som en samtale om ure nogle gange godt kan være præget af, især hvis man taler med nogle passionerede urtosser som undertegnede. 

Jeg har derfor lavet denne lille ordbog om ure til dig, dels fordi du så kan være med i ovenstående samtaler, men også fordi, at begreberne er rigtig gode at kende, når du skal ud og købe dit næste drømmeur.

Begreberne er oplistet alfabetisk og husk, at det aldrig er for sent at lære noget nyt – jeg kan også stadig lære. God fornøjelse med læringen.

AD: Betyder Autorized Dealer. På dansk oversættes dettte til autoriseret forhandler som fx Klarlund, Hvelplund eller Ole Mathiesen.

Analog tidsvisning: Den mest konventionelle måde at vise tiden på, nemlig via to (eller) tre visere. Modsat digital visning, der er angivet med tal.

Amplituden: Tænk på amplituden som en indikator for urets sundhed. Man kan faktisk sige, at det er urets hjertebanken. Denne viser dermed hvilken tilstand værket er i. Amplituden viser hvor meget balancehjulet svinger i grader om egen akse. På et moderne ur bør amplituden være mellem 275 og 320 grader. Ældre ure kan sagtens svinge i samme antal grader, dog er vi nærmere mellem 250 og 300 grader. Bemærk at amplituden altid vil være højere hvis uret måles horisontalt - med skive op eller ned.

Automatisk værk (automatic): Værk der trækker sig selv op, når man bevæger armen. Værket trækkes op af en rotor, der sørger for at spænde værkets fjeder, der derefter afgiver energi, så værket drives. Hvis man har et automatisk ur med gennemsigtig glas bagkasse, kan man tydeligt se urets rotor. Jeg har fx selv et Audemars Piguet Royal Oak 15300, hvor man virkelig kan se den flotte guldrotor med indgraveringer på.

Balancehjul: Afgør værkets svingninger og har dermed betydning for et urs præcision. Balancen er hjertet i det mekaniske ur.

Basiskaliber: En basiskaliber er et værk bestående udelukkende af de mest nødvendige dele for urets funktion. Mange urfirmaer køber stadig færdige basiskalibre og modificerer dem, og dermed kan de tilføre værket yderligere funktioner.

Bezel: Engelsk begreb for krans. En bezel omkranser altså urets urskive og glas. En krans kan både være drejelig og fast. Den kan også blive kaldt for en lynette – ja, kært barn har mange navne. Jeg har både et Rolex Submariner 1680 med drejelig krans og et Rolex Explorer 1655 med fast krans. Begge nogle skønne ure jeg forhåbentlig kan få lov til at have i samlingen i mange år endnu.

Big Date: Ekstra stort datovisningsfelt. Bruges bl.a. af Glashütte, IWC og A. Lange & Söhne. Jeg har længe haft drømt om et Lange 1 som bl.a. har dette store datohjul, og i dag er jeg den heldige ejer af to Lange 1 ure - lidt urtosse har man da lov til at være!

CET: Central European Time, som er en time foran Greenwich Mean Time (GMT). København, Oslo og Stockholm er CET.

COSC: Forkortelse for Chronometre Officielle Suisses des Chronometres. Et sæt standarter for tests af præcision og nøjagtighed på et ur. For at bære COSC certificering skal et mekanisk urværk holde en præcision på +4/-6 sekunder pr. døgn.

Cyclop: Betegnelse for det forstørrelsesglas der forstørrer datoen på fx et Rolex Submariner. 

Dressur (dress watch): Klassisk og enkelt ur, der typisk kun viser tiden med en time og minutviser – til nøds dato og sekundviser. Dette ur er ofte designet til mere formelle lejligheder, hvor man kommer i det fine dress, deraf navnet. Jeg havde engang selv i samlingen et smukt vintage Omega ur, som kun havde time og minutviser. Det osede virkelig af charme og historie.

Dykkerur (divers watch): Det skal være let at aflæse under vandet. Et ”ægte” dykkerur skal som minimum være vandtæt ned til 100 meter. 

Entry level: Billigste ur i sortimentet fra en urfabrikant. Et Rolex Datejust kunne være et eksempel på et entry level ur. Derfra kan man stille og roligt bevæge sig ind i den hemmelige verden af ure.

ETA værk: Schweizisk producerede urværk. Deres værker kan findes i mange ure fra forskellige producenter. Værkerne er generelt af glimrende kvalitet.

Evighedskalender (perpertual calendar): Et ur med evighedskalender skifter selv datoen, hvad enten der er tale om 28, 29, 30 eller 31 dage i en måned. Værket er konstrueret til at kende forskel på et almindeligt år og et skudår. Jeg kunne virkelig godt et Patek Philippe med evighedskalender, spørgsmålet er om min tegnebog også vil det.

Faded bezel: Et afbleget lynette indlæg der ofte ses på ældre Rolex. De nyere ure kommer oftes i dag med en keramisk lynette.

Flyback: Funktion benyttet på kronografer, der tillader tidsmåling med korte intervaller. På en flyback kronograf stoppes, nulstilles og igangsættes sekundviseren med et enkelt tryk på en knap, modsat kronografer uden flyback, hvor sekundviseren stoppes, nulstilles og igangsættes med separate knapper.

Franken watch: Et ur der er sammensat af diverse dele fra forskellige ure. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at uret ikke er ægte.

Gangreserve (power reserve): Det er den tid et mekanisk ur går efter, at det er blevet trukket op. Et ur har som sagt brug for energi for at kunne tikke derud af. Hvis et ur er fuldt optrukket, bør det som udgangspunkt typisk kunne tikke fra omkring 40 timer og op til en uge. Mit første Patek Philippe, som jeg virkelig blev forført af, var et Patek Philippe Annual Calendar 5146G. Dette har en gangreserve på omkring 45 timer, og denne kan man holde øje med på selve urskiven. 

GMT: Forkortelse af Greenwich Mean Time, der er den tidszone de andre tidszoner fastlægges ud fra. Eksempelvis er tiden i København GMT plus en time. Ure med denne funktion kan via en ekstra timeviser angive klokken i en anden tidszone. Dag og nat holdes der styr på ved hjælp af en 24-timers krans, der kan roteres. Jeg har selv et rigtig smukt patineret Rolex GMT-Master 16750, som jeg ofte går med. Dog må jeg indrømme, at jeg yderst sjælden bruger GMT funktionen, men jeg dykker jo på den anden side heller ikke rigtig med mit Rolex Submariner.

GTG: GetToGether (ur møde), hvor man møder en masse mennesker, der alle sammen har den samme passion for de tikkende evighedsmaskiner.  

Hacking funktion: Et værk med denne funktion gør, at uret stopper med at tikke, når kronen står i ydreposition. Dette muliggør synkronisering af sekunder.

Horn (lugs): Hornene er den del af af urkassen, som en lænke eller urrem, monteres imellem. en ny rem til dit ur. Det er utroligt hvor meget en ny rem – fx en nylon eller læderrem – kan ændre udtrykket på dit ur.

Horologi: Er andet ur for urmageri. High-end ure går under det franske navn Haute horlogerie, som betyder ”finere urmageri”. Betegnelsen dækker typisk over komplicerede ure i den højere prisklasse som fx fra Patek Philippe, Audemars Piguet, A. Lange & Söhne, Vacheron Constantin etc.

Inhouse værk: Et voksen antal producenter laver deres egne værker dvs. uden brug af leverandører som for eksempel ETA. Audemars Piguet, Rolex, Patek Philippe m.fl. er selvforsynende med disse værker.

Integreret lænke: Lænke der er integreret i uret og således ikke kan udskiftes med en anden tilfældig rem eller lænke. Det ser ud som om, uret ”går ud i ét” med denne form for længe. Der er flere mærker som i dag udbyder denne lænke, men Audemars Piguet Royal Oak var en af de første der tilbød integreret lænke på deres sportsure. Under afsnittet “Om Not Just a Watch” kan du se den smukke integreret lænke på mit Royal Oak.

Kaliber (caliber): Et urværk omtales ofte som kaliber efterfulgt af nogle tal. Jeg er så heldig at eje et Omega Speedmaster 145.022-69 med boks og papirer. I dette Speedmaster sidder der et Omega kaliber 861 i.

Kassen: Også kaldet urkassen, hvor hjertet af uret – altså værket - ligger indeni.

Keeper: Et ur, man forestiller sig, at man vil beholde til evig tid.

Komplikationer (complications): De funktioner som besidder udover at vise tiden. Det kan fx være dato, månefase og kronograf.

Krone (crown): Eller også kaldet optrækskronen sidder oftest på ydersiden af kassen. Udover at stille tiden kan den også styre andre af urets funktioner. Og ja, så kan den også trække uret op, hvis det trænger.

Kronebeskytter: Del af urkassen, der omkranser kronen og således beskytter den.

Kronograf (chronograph):  Er kort fortalt en funktion på uret til at måle den tid, der går fra start til slut. Stopursfunktion. Jeg er vild med ure, der har denne funktion, om jeg så bruger denne funktion, det er så en helt anden sag.

Limited edition: Dette betyder, at uret kun fremstilles i et begrænset antal og ikke som vanligt udbud og efterspørgsel. Tit og ofte adskiller de sig ved, at de bliver fremstillet i et begrænset antal, og at designet er anderledes end den oprindelige model. Limiterede ure er nummererede og meget unikke. Dette kan i øvrigt have en rigtig stor indflydelse på prisen. Tendensen er, at der kommer flere og flere limited editions.

Lumen: Selvlysende materiale, der især anvendes til at gøre markører og visere tydeligere på dykker- og sportsure.

Manuelt værk: Værk der skal trækkes op dagligt eller hver anden dag ved at dreje manuelt på urets krone. Jeg har selv et udsøgt Breitling Top Time 810 fra 1965. Dette ur har et manuelt værk og skal trækkes op dagligt. Når det først er trukket op, tikker det på den helt rigtige måde.

Mekanisk ur: Et mekanisk ur består udelukkende af mekaniske dele. Du kan se forskel på et mekanisk ur og et quartz ur ved, at viseren på det mekaniske ur ”glider” afsted, hvor den ”hakker” afsted ved et quartz ur. Inden for mekaniske ure, kan man foretage en opdeling i to typer: ure med manuelt optræk og ure med automatisk optræk. Det manuelle ur skal trækkes op dagligt eller hver anden dag ved at dreje urets krone, hvorved fjederen spændes. Det automatiske ur trækkes op af en roter, når man bevæger sig.

Mint condition: Brugt ur der er i næsten perfekt stand.

Månefase (moonphase): Funktion der angiver månens aktuelle position. Jeg er vild med ure med månefase. Kronografer er cool, dykkerure er rå, men ure med månefase er gudesmukke. Har man brug for funktionen? Nej, men fortæl det ikke til nogen.

Natorem (nato strap): En rem i ét stykke, typisk fremstillet af nylon eller andet flettet/vævet materiale. Jeg har selv sat en natorem på mit Speedy (Omega Speedmaster), og det synes jeg spiller max. Kunne du tænke dig en fed natorem på dit ur, så har jeg nogle cool nogle på lager.

New Old Stock (forkortet NOS): Ældre ure der aldrig har været taget i brug – altså fabriksnyt - og derfor tilbydes de også som nye, selvom de er udgået af produktion.

New In Box (forkortet NIB): Betegnelse om ure købt uden om de gængse forhandler led, men som kommer helt nye og ubrugte.

Oversize: Betegnelse for ure med en diameter på over 40mm. Personligt er jeg ikke til ure, der er større end 40mm. Jeg synes størrelsen på urkassen bør være proportionalt med din kropsbygning, og den skal forbedre dit udseende ikke dominere det, hvorfor jeg også selv er til de lidt mindre ure.

Pakning: Typisk gummi ringe, der sørger for at åbninger er tætte, for eksempel omkring bagkassen, glasset og optrækskronen.

Patina: De alderstegn der med tiden kommer på ure, for eksempel i form af kranse, der fader i farven eller tritium-visere der med tiden gulnes. Når jeg ser på et ur med patina, så ved jeg, at den indebærer en helt unik historie, og det forfører mig helt sikkert. Ridser og patinering gør mig ingenting, når jeg ved, at jeg har med en evighedsmaskine at gøre.

Plexi glas: Et glas der er lavet af plastik på ældre ure. Meget charmerende men de bliver lettere ridset.

Quartz: Et elektronisk værk der kører på batteri. Et quartz-ur er mere præcis end et mekanisk, dog kan jeg ikke rigtig se charmen, hvorfor jeg heller ikke har et sådanne ur i samlingen. Det passer faktisk ikke helt..min dreng og jeg købte sidste år et Moonswatch da vi havde muligheden for det på en ferie - det er et sjovt ur!

Quickset dato: Hurtig indstilling af dato, hvor det ikke er nødvendigt at køre 24 timer frem før dato skifter. Det kan godt tage sin tid, når man skal stille tiden på et ur uden quickset funktion, men det kan bestemt også have sin charme.

Rattrapante: Det er det franske ord splitsekunder. Denne funktion muliggør, at du kan have to stopure kørende på én gang. Mens den ene tæller, kan den anden stoppes, startes eller nulstilles.

Reference: Alle ure har et referencenummer eller modelnummer, der er unikt for modellen. Derved kan man skelne de forskellige modeller fra en urproducent fra hinanden. Kan findes både mellem hornene, på bagkassen eller indeni bagkassen. Rolex ure, der er produceret før 1980, har fire cifre, Rolex ure, der er produceret fra 1980 til 2000, har fem cifre og fra 2000 og frem har de en sekscifret reference.

Rehaut: Er en indgravering på urets indre krans. Eksempelvis bruger Rolex dette på deres ure, hvor der er indgraveret “Rolex” hele vejen rundt. Man kan også finde serienummeret i randen under glasset. Indgraveringen benyttes både som designelement og for at gøre det sværere at lave forfalskninger. De startede i øvrigt med at gøre det fra deres 2007 modeller.

Rotor: Den halvmåneformede plade, sidder bag på urværket i et automatisk ur. Når du bevæger armen, roterer den rundt i uret og trækker værket op.

Safir glas: Denne type glas finder man på de fleste ure i dag. Lige modsat plexiglas så er denne glastype ridsefri.

Små Sekunder: Separat skive hvor sekunderne kan aflæses. Denne funktion sidder typisk ved 6- eller 9-markøren.

Sub-register: Små skiver der bruges til at vise andre informationer end den aktuelle tid. Bruges eksempelvis på kronografer til at vise resultatet af tidstagningen. Disse kan også bruges til at vise dag og dato.

Swiss made: Betegnelse der bruges om ure lavet i Schweiz. Uret behøver dog ikke udelukkende at være lavet i Schweiz for at opnå stemplet “Swiss made”. Betegnelsen “Swiss made” kan benyttes, hvis blot urets værk er lavet i Schweiz, eller hvis uret er samlet og kontrolleret i Schweiz. Ren faktisk kræves det kun, at 50 pct. af værkets dele er produceret i Schweiz for, at det kan betegnes som ”Swiss made”.

Tachymeter: Et tachymeter benyttes til at måle hastigheden på baggrund af afstanden, du har bevæget dig. Det forudsætter, du ved, hvor lang afstanden du har dig er, og hvor lang tid det har taget. Ja, så det er ikke helt lige til, men denne funktion, eller skala, kan du ofte finde på kransen af en kronograf. Jeg har selv to ure i samlingen med en tachymeter skal på kransen, hhv. et Rolex Daytona og et Omega Speedmaster.  Har endnu til gode at måle nogle former for hastigheder med de ure.

Tritium: Tritium er også et selvlysende materiale til bl.a. markører og visere – ligesom lumen – men lyser ikke lige så tydeligt op. Alle ure der indeholder tritium skal imidlertid mærkes med et T skrevet i nærheden af urets kl. seks.

Tourbillon: Mekanisk del bestående af et balancehjul og spiral, der kan modvirke tyngdekraftens effekt på urets præcision. En meget kompliceret funktion at lave, hvorfor det udelukkende findes i dyre værker. Jeg har aldrig prøvet et ur med tourbillion, så sidder du inde med et, så lad os lave et lille mini GTG.

Værk (movement): Selve motoren i et ur.

Verdenstid (worldtimer): En funktion der via en roterbar krans gør det muligt aflæse tiden i forskellige tidszoner, som oftest 24 af verdens hovedstæder.

Watch winder: Maskine til at holde automatiske ure kørende, når de ikke sidder på håndleddet. Har man flere ure, man bruger i rotation med hinanden, kan man placere det ur, der ikke bæres i en watch winder, der så vil sørge for at rotere uret således, at det trækkes op. Derved undgår man, at uret går i stå, når det ikke bæres.

Årskalender: Ure med årskalender kan selv holde styr på, om der er 30 eller 31 dage i en given måned. Det skal således kun justeres ved skudår, modsat ure med evighedskalender, der også har taget højde for skudår.

”Længe leve armbåndsuret”